BATTERI-ELDRIFT I SKIBE - BASIS (1 DAG)
Uddannelsens overordnede formål:
På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for sikker drift af skibe med store batteribanker. Vi fokuserer på:
- Gennemgang af design og driftsfilosofier ved el- og hybriddrift samt
konsekvenser for økonomi og besætning. - Sikkerhed og risici ved litium-ion-batterier, herunder thermal runaway og brandslukning.
- Praktiske erfaringer fra danske og norske batterifærger, inkl. besøg på elfærgen Ellen.
- Systemer og drift: BMS, PMS, AC/DC-elsystemer, Fremdrivningstog og redundans i søen, samt Sejlads- og manøvreegenskaber med elmotorer og batteribanker.
- Nødprocedurer og beslutningsstøtte ved afvigelser og termiske hændelser.
- Hvordan er samarbejde med beredskabet og hvordan håndteres off-gas og ventilation.
- Kurset indeholder dele af:
- Norsk rundskrivelse RSV 07-2023 om sikkerhed ved batteridrift til søs.
- IMO-forslaget HTW 12/7 af 5. december 2025 om retningslinjer for sikker håndtering af batterisystemer om bord på skibe.
- STCW .7/Circ 25 af 8. september 2025 om uddannelseskrav til besætninger på skibe med alternative brændstoffer og energisystemer.
Marstal Navigationsskole afholder også kursus i Batteri- og eldrift i skibe Advanced (2 dage), hvor der gennemgås den øvrige del af indholdet i de ovenfor nævnte retningslinjer.
Målgruppe:
Besætninger, rederiansatte, leverandører og inspektører, der arbejder med eller ønsker indsigt i batteridrift i det maritime.
Baggrund:
Med den grønne omstilling og flere batterifærger på vej er det afgørende at dele erfaringer og løsninger. Kurset bygger på konkrete hændelser, herunder den termiske hændelse på Ellen i 2023, og giver dig værktøjer til at håndtere både daglig drift og nødsituationer.
Dette er grundelen til Kurset Batteri og eldrift i skibe udvidet (2 Dage) Uddannelsen, som omfatter viden, færdigheder og kompetencer i drift og sikkerhed i batteri-eldrevne skibe for vagthavende og ledende officerer og personel med vedligeholdelsesansvar.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 2. september 2026 kl. 09:00 til 17:15
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 29. august 2026 kl. 10:30
Sted
Marstal Navigationsskole
Ellenet 10
5960 Marstal
Arrangør
Marstal Navigationsskole
Tlf. +45 62531075
kursus@marnav.dk
Indlæser