Genopfriskning af Søsikkerhedskursus - Basic Safety Training – STCW-A-VI/1-1

Formål

Dette kursus opfylder kravene fastsat af Søfartsstyrelsen for uddannelse i Grundlæggende Sikkerhed til Søs. Kurset er godkendt af myndigheden og lever op til bestemmelserne i STCW-konventionen. Du får både genopfrisket dine færdigheder i søsikkerhed, redningsbåde og MOB både.

Målgruppe

Kurset henvender sig til søfarende, der er beskæftiget om bord på skibe, hvor de udfører operative opgaver som en del af besætningen.

Læringsmål

Efter gennemført kursus vil deltagerne have opnået viden om – og kunne anvende – følgende:

  • Håndtering af nødsituationer, der kan opstå (kollision, grundstødning, brand, forlis m.m.)

  • Overblik over det redningsudstyr, der normalt findes om bord på skibe

  • Anvendelse af udstyr forbundet med redningsmidler

  • Placering og korrekt brug af personlige redningsmidler

  • Grundlæggende principper for overlevelse til søs

Forplejning

Forplejning er altid inkluderet i vores kurser. 

Varighed

1 dag

Bedømmelse

Der foretages løbende vurdering gennem spørgsmål under den teoretiske del af kurset.
Deltagerne skal gennemføre alle praktiske øvelser med tilfredsstillende resultat.

Efter gennemført kursus udstedes et kursusbevis, som indberettes til Søfartsstyrelsen.

Bemærkninger

  • Uddannelsen er kvalitetssikret i henhold til Søfartsstyrelsens krav.

  • Deltagerne skal medbringe gyldig helbredsdokumentation i form af en søfartsbog (undersøgt inden for de seneste 2 år) eller en lægeattest fra maritim læge (maks. 2 år gammel).

Hvis du har spørgsmål, så kontakt Carsten Møller, Marstal Navigationsskole, på mail: kursus@marnav.dk

Information om arrangementet

Dato og tid Torsdag d. 26. marts 2026 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist Onsdag d. 25. marts 2026 kl. 13:00

Sted Marstal Navigationsskole
Ellenet 10
5960 Marstal

Arrangør

Marstal Navigationsskole
Tlf. +45 62531075
kursus@marnav.dk

Hop til start tilmelding